Klint Homes

Filippa Carlheim-Gyllenskiöld


Vi bliver nu budt velkommen i Filippas hjem, hvor hun bor sammen med sin partner, Klas, og deres charmerende gravhund, Tage, i hjertet af Vasastan, Stockholm. Efter utallige fremvisninger af lejligheder har de endelig fundet deres drømmehjem. Med malerpenslerne i hånden har de givet hvert rum nyt liv, og vi vil nu få et indblik i det flotte resultat.
filippa

Hvor er vi, og hvordan endte I her? 


Vi er hjemme hos mig, min partner Klas og vores gravhund Tage i Vasastan i Stockholm. Vi var til mange fremvisninger af lejligheder, men forelskede os i den her placering og plantegningen af lejligheden.



Hvad kan du bedst lide ved jeres hjem? 


Jeg elsker vores lejlighed, men det, jeg bedst kan lide, er nok den magiske lofthøjde og vores indbyggede bogreol i spisestuen.

room
"Mit tip er, at man skal turde male træværket i andet end hvid! Det gode ved maling er, at man altid kan skifte mening, hvis man gerne vil prøve noget nyt!"
room

Hvad var jeres tanker bag farvepaletten i jeres hjem?


Da vi flyttede ind, var væggene malet i meget mørke farver. Eftersom vi kun bor en halv etage oppe og ikke får maksimalt med sollys, vidste vi, at vi gerne ville have en lysere farve på væggene. Beige er en perfekt løsning, hvis man ikke ønsker helt hvid.



Hvilke farver har I valgt, og hvad fik jer til at vælge dem? 


51 Biscotti og 43 Serenity. Vi var på udkig efter en flot beige farve til vores vægge, så vi bestilte et prøvesæt hjem med alle Klints beige farver. De her prøveark er så smarte! Vi testede rundt omkring i forskellige rum og valgte Biscotti, en lidt varmere beige farve, som er ekstra perfekt i vores soveværelse, som er nordvendt. Så brugte vi Serenity på fodpanelerne i soveværelset for at få noget farve ind. Det er en skøn grøn farve, som får hele soveværelset til at føles harmonisk.



Hvad var du mest tilfreds med?


Fodpanelerne i soveværelset! Jeg kan næsten ikke vente med også at male dem i resten af lejligheden.

room
living room
room

Beskriv din indretningsstil med tre ord. 


Personlig, skandinavisk og hyggelig.



Har du nogle tips til dem, som gerne vil male om?


Mit tip er, at man skal turde male træværket i andet end hvid! Det gode ved maling er, at man altid kan skifte mening, hvis man gerne vil prøve noget nyt!



Og sidst men ikke mindst, hvilken er din yndlingsfarve fra Klints farvepalette, hvis du kun må vælge én?


Så svært! Men jeg er nødt til at sige 43 Serene, en perfekt grå-grøn farve!

Resultatet
room
room
room
room
Filippas farver
Flere interviews

#klinthomes

Mere inspiration

Få 10% rabat på dit første køb

© Klint 2024, Alle rettigheder reserveret