Klint Homes

Johanne Landbo


Vi er nu budt velkommen indenfor i Johannes hjem. Hun er en kreativ sjæl med en forkærlighed for farver, naturen og vintage varme. Efter at have tilbragt et år i Barcelona fandt hende og hendes partner deres vej tilbage til det område, hvor hun er vokset op — tiltrukket af et 70'er hus omringet af træer og kun en kort gåtur fra fjorden.
johanne

Hvor er vi, og hvordan endte I lige præcis her af alle steder?


Vi har boet i Barcelona i et lille års tid for at opleve noget andet og finde ud af, hvor vi ville slå os ned. Det her hus fra 70'erne dukkede op og var til salg, og vi vidste med det samme, at det var noget for os, da vi allerede havde kigget omkring i området og især ned ad vejen.


Vi FaceTimede fra Barcelona for at få en rundvisning i huset og blev med det samme forelsket - bød på det og krydsede fingre, for der var flere interesserede købere. Men heldigvis endte vi her midt i naturen og i det samme område, som jeg er vokset op i.


Beskriv dig selv med en sætning!


Kreativ, fuld af idéer, sjov og skaber altid med tankerne!

room
""Jeg mener, det får mig til at drømme hver nat om pistacie-kirsebær is!""
room

Hvad kan du bedst lide ved jeres hjem?


Vores hjem har den mest fantastiske placering - fjorden er 100 meter væk, og vi er omgivet af naturen. Naturen forandrer sig hver dag, og vi kan se det fra vores vinduer hver morgen, når vi vågner. Selve huset er fyldt med fliser og mursten, smukt, varmt træ og en 70'er vibe. Jeg elsker, hvor simpelt det er, hvor nemt det er at bo i og at kunne gå direkte fra stuen og ud i naturen.


Hvad var din tankegang bag farveskemaet i jeres hjem?


Vi har kigget meget ind i farver fra 60'erne og 70'erne. Jeg føler, at arkitekturen og indretningen i gamle dage ikke var lige så "striks", som den kan være i dag i Skandinavien. I 60'erne brugte de meget 'colourblocking', at kombinere farver der ikke er i samme nuance, men modsætninger til hinanden, hvilket får hver enkelte farve til at skille sig mere ud. Det er derfor, vi valgte en lyseblå sammen med en varm beige og en grøn med rød.


Hvilke farver valgte du, og hvad tiltalte dig helt specifikt ved dem?


Vi ville gerne bydes velkommen af lyse farver, som man bliver i godt humør af, når vi træder indenfor. Vi valgte den lyseblå ​​60 — Fiji som den primære farve, og det føles som at gå på en sky. Til vores soveværelse har vi valgt 54 — Maraschino på vores indbyggede skabe - den mørke kirsebærrød skiller sig virkelig ud, og den ser fantastisk ud sammen med de originale sølvhåndtag på skabene fra 70'erne. Vi ville gerne have farverne til hver især at adskille sig fra hinanden, så vi valgte 115 — Pistachio på væggene - den giver en rolig følelse at sove i og ser sød ud op imod den kirsebærrøde. Jeg mener, det får mig til at drømme hver nat om kirsebær-pistacie is!

room
room
room

Hvad blev du mest tilfreds med?


Helt ærligt, så elsker jeg alle rummene, da de hver især har deres egen vibe. Jeg kan ret godt lide trappen, at gå ned i det lyse, blå område. Jeg kan også godt lide finishen på den blanke maling på de kirsebærrøde skabe.


Beskriv din indretningsstil med tre ord!


Personlig - Jeg elsker at indrette med vintage fund, at finde unikke genstande eller at købe håndlavede små ting, som får vores sted til at føles unikt.


Varm og træ-agtig - en af de ting, vi bruger mest i vores hjem, er træ, på væggene, skabene, i loftet, det er tidløst og tilføjer varme og bringer hjemmet til live gennem strukturen på de forskellige typer træ og dets finish. Jeg mener, er der noget, nogle farver eller stof, som ikke passer til træ?


Hvad er dit bedste tip til dem, som gerne vil male om?


Jeg har altid været tiltrukket af mættede farver, så for os har det været vigtigt ikke at vælge "for lyst", når vi skulle vælge farver til rummene. Jeg kan godt lide, når rummene giver dig en følelse, når man går ind, og farverne understøtter helt sikkert det. Så når man vælger en mere mættet farve, kan det give en følelse af at blive "omfavnet" af rummet. Mit bedste tip er, at være modig når du skal vælge farver. Gør det fuldt ud, ikke kun på en væg, men mal det hele - mal hele rummet, vov dig ud i at male loftet, vær modig og mal det mørkt! Det vil åbne op for en anden følelse, når man er modig med farver og ikke kun vælger de sikre nuancer til mindre overflader.


Et andet ret vigtigt tip - ja, vær modig MEN sikr dig, at du vælger den rigtige nuance til rummet, test prøvearkene i forskelligt lys, sol, skygge, måske er den bedre i rum, der vender mod nord eller endda en lidt mørkere farve, hvis rummet vender mod syd?


Hvilken ville være din yndlingsfarve fra Klints farvepalette, hvis du kun måtte vælge én?


67 — Rioja, som vi har brugt til vores køkken. Den perfekte bordeaux hvis man spørger mig! Ikke for varm, ikke for brun, bare den perfekte nuance!

Resultatet
room
room
room
room
Johannes farver
Flere interviews

#klinthomes