Klint Homes
Hvor er vi, og hvordan endte du lige præcis her af alle steder?
Vi er i en etværelseslejlighed på 30 kvardratmeter i det Sibiriske område af Stockholm. Det var virkelig kærlighed ved første blik, da jeg gik ind. Jeg kunne med det samme forestille mig selv bo her; alt, hvad der var brug for, var noget farve på væggene. Det er inden for gåafstand til min familie, mine venner og hyggelige caféer, hvilket fik mig til at lukke aftalen.
Hvad kan du bedst lide ved dit hjem?
Mine gule vægge, malet i nuancen 48 – Radiance. De får stedet til at føles lyst og solrigt, selvom jeg bor i stueetagen og ikke får direkte sollys. Vinduerne vender mod nordøst, og farven er flot alle timer på dagen.
Hvordan tænkte du omkring farveskemaet i dit hjem?
Jeg træffer mange beslutninger impulsivt, og det er også tilfældet med farvevalgene her. De fleste af farverne har samme dybde/intensitet, og jeg tror, at det har bidraget til en sammenhængende følelse, selvom jeg har brugt mange forskellige farver. Jeg eksperimenterede med prøveark, som jeg lod hænge på væggen i et par dage. Så fjernede jeg dem, som ikke føltes rigtige, og til sidst var der kun en eller to tilbage - det var det endelige valg!
Hvilke farver valgte du, og hvad tiltrak dig ved dem?
Jeg malede både væggene og hylden i stuen med 48 – Radiance, en perfekt gul, som jeg aldrig bliver træt af. I soveværelset har jeg 33 – Lush på væggene og 17 – Verdure på træværket for en nuance-på-nuance effekt. Grøn føles meget hyggeligt i soveværelset, og jeg synes, at det er en nem farve at matche. Jeg har selv bygget spisebordet og malet det med 67 – Rioja, så det er blevet et rigtigt statement møbel. IVAR skabet i soveværelset er malet med 46 – Cayenne, som jeg synes komplimenterer den grønne meget godt. Så er der en smal væg mellem vinduerne i stuen, som jeg har malet med 58 – Purple Rain, jeg kan godt lide den måde det adskiller pladsen mellem de gule gardiner på.
Beskriv din indretningsstil med tre ord!
Legesyg, nøje udvalgt og GLAD. Man skal føle sig glad, når man åbner døren til sit hjem.
Hvad er du mest tilfreds med?
Selvom beslutningerne i forhold til farverne var meget spontane, synes jeg, at det føles som en sammenhængende palette. Det føles ikke opdelt, og det er jeg meget tilfreds med.
Har du nogle tips til dem, som gerne vil male om?
Lad dig inspirere af malerier og kunst! Farveskemaerne er tit gennemtænkte og harmoniske og ved at vælge farver fra kunst, får du også farver, som arbejder smukt sammen.
#klinthomes
© Klint 2024, Alle rettigheder reserveret