Gratis fragt på 10+ prøveark

Gratis fragt på prøvesæt

2-3 dages levering

Gratis fragt på 10+ prøveark

Gratis fragt på prøvesæt

2-3 dages levering

Klint Homes

Max Åsbrink


I en 21-kvadratmeters lejlighed med udsigt til vandet i Stockholm, har Max og hans kæreste skabt et hjem, hvor hvert et hjørne er omhyggeligt gennemtænkt. Fra den custom-byggede loftsseng og smart opbevaring til de røde vinduesrammer og det varme lyserøde loft, smelter praktiske løsninger og modige farver sammen for at få den lille bolig til at føles både funktionel og personlig.
Max's farver
max

Hvor er vi, og hvordan endte du her?

Vi er i min lejlighed i Stockholm, som jeg deler med min kæreste. 21 kvadratmeter med udsigt udover vandet. Jeg blev tilbudt en lejelejlighed midt i byen, hvor vi kunne ændre meget selv. Så at vi endte lige her, er lidt af et tilfælde, vi er dog virkelig glade for det. Så snart vi fik nøglerne, startede kreativiteten at flyde. Der er meget, der skal falde på plads, når man vil skabe et hjem for to på så lidt plads.


Hvad elsker du mest ved dit hjem?

Jeg elsker, at det er så farverigt og stadig føles roligt og balanceret. Men mest af alt elsker jeg alle de løsninger, som vi selv har bygget. De tjener et formål og er også blevet en stor del af, hvordan lejligheden ser ud og føles. Loftsengen med ekstremt meget opbevaring, det nye køkkenbord og hylder, der gør madlavningen praktisk, og det lille kaffebord, som rent faktisk passer ind i vores lille "stue". Jeg er også helt forelsket i udsigten, det naturlige lys, de pink persienner, som vi selv har monteret, og maleriet over vores sofa, som min bedstemor har lavet.

room
“Det er svært ikke at være glad med så mange farver og sjov indretning omkring sig.”

“At lade prøvearkene hænge et stykke tid og se, hvordan farverne ændrede sig i løbet af dagen, gjorde det nemmere for mig at vælge den rigtige farve.”
room

Hvilke farver valgte du, og hvad tiltrak dig ved dem?

Vi kan virkelig godt lide farverige møbler, hvilket ikke lige frem gjorde det nemmere at vælge farver. Den gule stol og den turkise sofa var især svære at matche. Men ved hjælp fra prøveark og en universitetsgrad i farveteori for nogle år tilbage, lykkedes det til sidst.

K54 — Maraschino, vinduerne og udsigten er virkelig hjertet af lejligheden, så det farvevalg fik lov at vise vejen for hele vores palette. Tidligt i processen stod det mellem K67 — Rioja og K54 — Maraschino. Vi ville gerne lade en rød farve fylde meget i vores hjem, og vinduerne virkede som et oplagt valg. Til sidst landede vi på Maraschino, da den fungerede bedre sammen med de modige, opmuntrende farver på alle møblerne og kunsten.

K128 — Lotus, loftfarven var mindre åbenlys, eftersom bordeaux fungerer godt med så mange forskellige nuancer. Vi satte gule, blå og lyserøde prøver op på loftet og inviterede nogle venner over på middag. I løbet af aftenen blev vi enige om, at den lyserøde bandt de røde vinduer og møblerne bedst sammen. Så vi gik med den varme, lyserøde nuance, Lotus.

K92 — Hygge, da Lotus og Maraschino var valgt, testede vi alle Klints beige nuancer, og Hygge var den, der supplerede dem bedst. Den føles virkelig blød og varm i eftermiddagssolen.


Beskriv din indretningsstil med tre ord!

Funktionel, farverig og balanceret.

room
living room
room

Hvad er du mest tilfreds med?

Det, som lejligheden udstråler: ægte glæde. Det er svært ikke at være glad med så mange farver og sjov indretning omkring sig.


Nogle tips til dem, som gerne vil male om?

Først: være mere modig, end du er. Lidt farve er ikke skræmmende.

Næst: prøveark, prøveark, prøveark. Test enhver farve, du tror på og sæt kombinationer op på væggen. At lade prøvearkene hænge et stykke tid og se, hvordan farverne ændrer sig i løbet af dagen, gjorde det nemmere for mig at vælge den rigtige farve.

Alle ved godt, at det at male om er et ret stort arbejde, så tag dig den tid, du har brug for.

Resultatet
room
room
Max farver
Flere interviews

#klinthomes

Mere inspiration

Få 10% rabat på dit første køb

© Klint 2026, Alle rettigheder reserveret