Lina & Martin

Hvor er vi, og hvordan endte I lige præcis her?

Lina er vokset op i Örgryte. Da vi fik børn, flyttede vi hjem fra Stockholm. Vi købte et hus, men det føltes aldrig helt rigtigt for os. En dag cyklede Martin forbi huset på vej til arbejde og så, at det var til salg. Vi var til fremvisning, og så var det købt. Loftshøjden, lyset, snedkerarbejdet…vi har aldrig set et hus som det her.

På hvilken måde synes I, at jeres hjem afspejler jer og jeres personligheder?

Det er helt klart et hus, hvor form kommer før funktion, eller i hvert fald før arealeffektivitet. Det er lidt selvbevidst forfængeligt. Og det er helt fint, at det er sådan. Det hele behøvede ikke at være optimeret. Efter at have kvadratmetermaksimeret i flere lejligheder i Stockholm er det utroligt dejligt med et hus, hvor de sociale arealer som spisestue, stue og bibliotek virkelig får lov at fylde. Vi holder af at have familie og venner på besøg, og vi har altid holdt fester (Martin havde engang 35 personer til fest i sin 22 m² store studielejlighed). Nu har vi endelig plads.

Hvad kan I allerbedst lide ved jeres hjem?

Trappen. Dobbelt loftshøjde og lys fra tre verdenshjørner og to etager. Hvælvingerne i entréen. De skaber en næsten sakral stemning.

Den specialbyggede indretning. Det minder i nogle af delene om en båd, eller næsten et krydstogtskib fra en svunden tid.

Hvilke farver har I valgt, og hvad fik jer til at falde for netop dem?

Visionen var klar fra begyndelsen. Vi ville gerne have en varm, lys og neutral base, der kunne fungere i forskellige verdenshjørner med forskellige lysforhold. Derfor valgte vi K02 — Linen. Det skyldes, at rummene flyder ind i hinanden, og desuden mellem etagerne. Vi kan godt lide at male snedkerarbejdet i en anden farve end hvid, og K67 — Rioja passer rigtig fint til gulvene, den ølandske kalksten i entréen, vindueskarmene og pejsen samt til detaljerne i teak. Den følger også med i alle rum – også dér, hvor vi har valgt en anden vægfarve – og bliver en slags »rød tråd« (ordspillet er tilsigtet) gennem hele huset. Desuden har facaden en lignende farvesammensætning, så der var egentlig et tema, vi bare kunne bygge videre på.

I børneværelserne ville vi gerne have en mere legende stemning, og her valgte vi K150 — Buttercup på væggene og K139 — Tundra. Tundra i loftet (vores søn ønskede sig virkelig meget noget blåt et sted i værelset). Rioja har også her fået lov at følge med på snedkerarbejdet.

Er der noget i jeres hjem, I er særligt stolte af?

Vi er så nyindflyttede, at vi endnu ikke har nået at skabe de detaljer selv, men det originale køkken fra slutningen af 1940'erne er ubeskriveligt flot og veludført. Den slags køkken, som næsten ikke findes i dag, med smarte funktioner og løsninger, der føles meget langt fra nutidens modulkøkkener. Det bliver en rigtig sjov udfordring nænsomt at opdatere køkkenet, så det lever op til dagens standard.